Selvstændigt tema · Faktabaseret

Vindmøller
og havmiljø.

Vindkraft er en energikilde med lav klimabelastning. Det fritager ikke store havanlæg for at dokumentere deres lokale og samlede påvirkning – navnlig tæt på Nationalpark Vadehavet og UNESCO-verdensarven.

Vores princip
Det, vi fastslår, skal kunne dokumenteres. Det, vi endnu ikke ved, skal undersøges.
01 Konklusion

Grøn energi.
Samme bevisbyrde.

EU's Joint Research Centre vurderer vindkraft som en energiform med lave livscyklusudledninger af drivhusgasser. Samtidig dokumenterer forskning og myndighedsrapporter påvirkninger fra blandt andet anlægsstøj, fundamenter, kabler, korrosionsbeskyttelse, vingeslid, skibstrafik og fortrængning af eksisterende aktiviteter.

Påvirkningerne er ikke ens ved alle projekter. Derfor skal de vurderes områdespecifikt og samlet – ikke alene mølle for mølle eller projekt for projekt.

EU JRC: Sustainability Assessment of Wind Energy (PDF)

Dokumenteret

Vind er lavemissionsenergi

JRC angiver gennemsnitlige livscyklusudledninger på cirka 7,4 g CO₂e/kWh for landvind og 17 g CO₂e/kWh for havvind.

Dokumenteret

Lokale påvirkninger findes

Forskningen registrerer blandt andet undervandsstøj, fortrængning af dyr, fysisk ændring af levesteder og materialeemissioner.

Fortsat usikkert

Den samlede langtidsvirkning

Flere officielle undersøgelser peger på manglende viden om kroniske og kumulative virkninger på bestande og økosystemer.

02 Vadehavet

10–12
mio.

Et globalt
fugle-
knudepunkt.

UNESCO oplyser, at op mod 6,1 millioner fugle kan opholde sig i Vadehavet samtidig, og at 10–12 millioner trækker gennem området hvert år. UNESCO nævner vindmølleparker blandt de aktiviteter, der kan påvirke verdensarvens værdier.

Vindmølleparker er ifølge den fælles Vadehavspolitik ikke tilladt inde i selve verdensarvsområdet. Anlæg udenfor kan kun accepteres, hvis områdets økologiske og landskabelige værdier ikke skades. Kabelkrydsninger skal minimeres og samles, og påvirkninger af fugle og havpattedyr skal begrænses.

UNESCO kræver, at direkte, indirekte og kumulative virkninger indgår i vurderingen af projekter, der kan påvirke verdensarv.

UNESCO: Wadden Sea
UNESCO: Vindenergipolitik omkring Vadehavet
UNESCO: Vurdering af påvirkninger fra vedvarende energi

03 Dokumenterede påvirkninger

Forskning og myndigheder

Hvad ved vi
allerede?

Her skelner vi mellem registrerede påvirkninger og spørgsmål, der endnu mangler langsigtede eller områdespecifikke svar.

Fundamenter

Metaller og andre stoffer

Det tyske Umweltbundesamt identificerer mulige emissioner fra blandt andet korrosionsbeskyttelse, køle- og antifoulingsystemer, belægninger, driftsmidler og ulykker. Et teknisk eksempel i rapporten beregner cirka 38 kg aluminium pr. fundament pr. år fra en bestemt type belægning; tallet gælder ikke automatisk alle parker.

Umweltbundesamt, 2024: Hazardous substances from offshore wind

Havpattedyr

Marsvin fortrænges under pæleramning

Ved Horns Rev II var marsvinenes akustiske aktivitet reduceret helt tæt på anlægsstedet efter pæleramning. En negativ reaktion kunne i undersøgelsen påvises ud til gennemsnitligt 17,8 kilometer. Studiet dokumenterer en midlertidig lokal påvirkning, ikke i sig selv en varig nedgang i hele bestanden.

Brandt m.fl., 2011: Horns Rev II

Fugle

Artsbestemt fortrængning og kollisionsrisiko

Vadehavets Quality Status Report beskriver lommer som særligt følsomme over for havvind og omtaler undgåelse over afstande på mere end ti kilometer. Rapporten peger også på kollisionsrisiko, lystiltrækning og forstyrrelse fra vedligeholdelsesskibe. Reaktionerne varierer mellem arter.

Wadden Sea Quality Status Report: Energy

Havets fysik

Fundamenter påvirker opblandingen

Målinger i to tyske vindparker gav indikationer på øget vertikal opblanding, ændret lagdeling og transport af næringsstoffer. Forskerne understreger samtidig, at naturlig variation gør den præcise påvirkning vanskelig at isolere.

Floeter m.fl., 2017: Pelagic effects in the stratified North Sea

Søkabler

Biologiske reaktioner på magnetfelter

En systematisk gennemgang fra 2026 fandt adfærdsmæssige eller fysiologiske reaktioner i 66 procent af 67 inkluderede undersøgelser, hyppigt hos fisk og krebsdyr. Forfatterne fremhæver samtidig store videnshuller om kroniske virkninger på bestande og økosystemer.

James, Ghodsi & Ford, 2026: 35-year synthesis of submarine cable EMF

Spørgsmål til DN

Gælder samme
forsigtigheds-
princip?

DN kræver, at et lille, lokalt hesterejefiskeri dokumenterer sin påvirkning af Vadehavet. Det er et legitimt krav.

Men vil DN stille det samme krav om konkret, områdespecifik og uafhængig dokumentation til den langt større industrialisering af Nordsøen?

Bevisbyrden

Vis også her
grundlaget.

  1. 01

    Hvilke materialer, overfladebehandlinger og driftsmidler anvendes i vinger, fundamenter, kabler og platforme?

  2. 02

    Hvilke materialetab og kemiske emissioner forventes under de lokale hav- og vejrforhold gennem anlæggenes levetid?

  3. 03

    Hvordan måles partikler, metaller og andre stoffer i vand og sediment før, under og efter etableringen?

  4. 04

    Hvordan påvirkes fugletræk, marsvin, fisk, krebsdyr, havbund, strømforhold og sediment?

  5. 05

    Hvordan beregnes den samlede påvirkning fra alle eksisterende og planlagte parker, kabler, skibe og lukkede havområder?

  6. 06

    Hvis forsigtighedsprincippet skal anvendes over for fire små fiskerfartøjer, hvorfor skal det så ikke anvendes mindst lige så konsekvent over for store industrianlæg?

04 Kildearkiv

Åbne kilder

Læs selv.
Efterprøv os.

Alle konstaterende hovedoplysninger på denne side kan føres tilbage til forskning, myndighedsrapporter eller UNESCO. Kilderne beskriver både registrerede påvirkninger, begrænsninger og modgående resultater.

Verdensarv

UNESCO: Wadden Sea

Verdensarvsværdier, fugletal, integritet og kendte påvirkninger.

DN's egen position

DN's høringssvar om Thor

DN rejser selv spørgsmål om blandt andet hårdbund og ikke-hjemmehørende arter.

Den anden hovedsag

Fiskeriet har sin
egen samlede side.

Mineforbuddet, DN, advokatbrevet, fiskerne, dokumentationen og hele tidslinjen er samlet i fiskerisagen.

Gå til fiskerisagen →